Velo Solex rally er en årlig tilbagevendende begivenhed, der finder sted lørdag i den sidste weekend i juni måned, på solskinsøen Bornholm, i den hyggelige by Svaneke. Rallyet er et stjerneløb, med forskellige opgaver rundt omkring i byen. Efter hver opgave, skal man forbi torvet, og her bliver man hyldet af folket. Det er selv sagt ikke et løb der er på tid, men deltagernes formåen ude på de forskellige opgaver. Opgaverne spænder vidt, lige fra velo solex puslespil, reservedeles genkendelse samt andre opgaver der tester køreren og hans velo solex til det yderste.